Danware Web

Handelsbetingelser:

Danware Systems ApS (Herefter benævnt ”Virksomheden”)

Østre Alle 102

9000 Aalborg

CVR-nr: 43850660

Telefon: 53 87 37 00

info@danware.dk

Betingelsernes anvendelsesområde:

Nærværende forretningsbetingelser (Herefter ”forretningsbetingelserne”) finder anvendelse på

web & marketings-kundeforhold mellem Virksomheden og Kunden.

Virksomhedens ydelse:

Virksomheden og Kunden aftaler konkret, hvilken ydelse Virksomheden skal levere til Kunden. Herefter

fremsender Virksomheden et skriftlig tilbud til Kunden, der beskriver ydelsens indhold,

medmindre ydelsen er af en sådan karakter, at et tilbud kan undlades. Denne

vurdering foretages af Virksomheden.

Det fremsendte tilbud fungerer som parternes aftale, og Virksomheden er alene forpligtet

til at levere i overensstemmelse med tilbuddet.

Kunden er forpligtet til at gennemgå tilbuddet og straks orientere Virksomheden, såfremt

Kunden mener, at tilbuddet ikke beskriver det, som der er aftalt mellem Virksomheden og

Kunden. En sådan henvendelse skal være skriftlig.

Kundens forpligtelser:

Kunden er forpligtet til at stille nødvendige oplysninger til Virksomhedens rådighed.

Derudover er Kunden forpligtet til at stille nødvendigt tekst- og billedmateriale i rette

formatering og størrelse til Virksomhedens rådighed. Det er Kundens ansvar, at Kunden er berettiget til at videregive, det leverede materiale.

Kunden bærer ansvaret for lovligheden og rigtigheden af de leverede oplysninger.

Kunden er desuden forpligtet til i rimeligt omfang at være til rådighed under ydelsens

udvikling, således at Virksomheden har mulighed for at afklare eventuelle uklarheder, misforståelser

eller tilsvarende.

Hvis Kunden ikke fremsender nødvendigt materiale til hjemmesiden, f.eks. men ikke begrænset til: produktbilleder, produktbeskrivelser, andre beskrivelser og/eller billeder som er relevante og/eller nødvendige for hjemmesiden, senest 5 hverdage efter Virksomheden har efterspurgt materialet, forbeholder Virksomheden sig retten til at fortsætte med fakturering af hjemmesiden, i tilfælde af at Virksomheden har udarbejdet layout og design til alle hjemmesidens sider. Dette er grundet at forsinkelser på levering af ovennævnte kan påvirke projektets tidslinje.

Priser:

Alle priser er eksklusive moms og i danske kroner.

Virksomheden er berettiget til at opkræve betaling ud over det i prisoverslaget anførte, såfremt

levering af Virksomhedens ydelser har medført ekstra økonomiske omkostninger (udlæg) eller et

ekstra timeforbrug som følge af 1) ændringer i ydelsen efter Kundens ønske, 2) fejlagtige eller

manglende oplysninger fra Kunden, eller 3) Kundens bestilling af yderligere ydelser eller

produkter, som ikke var indeholdt i det oprindeligt aftalte.

Virksomheden tager forbehold for eventuelle prisændringer og tastefejl.

Feedback, godkendelse og levering:

Virksomheden bestræber sig på at levere den aftalte ydelse hurtigst muligt eller på et mellem

parterne på forhånd fastsat tidspunkt.

Ved evt. forsinkelser er Kunden ikke berettiget til erstatning, da forsinkelser betragtes som rimelige eller kan skyldes forhold, som ligger udenfor Virksomhedens indflydelse, herunder force majeureforhold.
Hvis leveringstidspunktet overskrides væsentligt som følge af Virksomhedens manglende arbejde, så er Kunden berettiget til at ophæve aftalen. Dette forudsætter dog, at Kunden 14 dage forud for ophævelsen har fremsendt en skriftlig meddelelse om, at aftalen vil blive ophævet, såfremt der ikke sker levering inden for denne periode.
Virksomheden har ret til fristudsættelse for levering af aftalt ydelse, såfremt Virksomhedens forsinkelse skyldes forhold, som Virksomheden ikke har haft kontrol over. Dette omfatter (ikke udtømmende) forsinkelse eller mangelbehæftet levering fra Virksomhedens underleverandører, forsinkelser hos Kunden, Kundens manglende medvirken i projektet, force majeure mv.

Når en hjemmeside er bygget færdigt, så skal den godkendes af Kunden inden endelig udgivelse. Der er i den forbindelse inkluderet 3 korrekturrunder, hvor Kunden har mulighed for at komme med sine ønskede rettelser indenfor det arbejde som Virksomheden har leveret. Eventuelt feedback som Virksomheden skal bruge til korrekturrunderne skal leveres senest 5 hverdage efter Virksomheden efterspørger dem. Hvis ikke Kunden leverer sin feedback indenfor denne tidsramme, så vil Virksomheden betragte sit arbejde med hjemmesiden som værende afsluttet og dermed fortsætte sin fakturering.

Betaling:

Betalingsvilkår aftales individuelt pr. aftale. Betalingen er et engangsbeløb, hvilket betyder at der efterfølgende ikke er flere omkostninger til Virksomheden medmindre der er aftalt ekstra ydelser f.eks., men ikke begrænset til hosting. Ved forsinket betaling kan Virksomheden opkræve kompensations- og rykkergebyr jf. renteloven.

Intellektuel ejendomsret:

Efter projektet er afsluttet og betaling er fuldført, vil rettighederne til hjemmesidens indhold tilgå Kunden. Under alle omstændigheder tilhører rettighederne til domænet Kunden. Virksomheden forbeholder sig retten til at bruge projektet som en del af deres portefølje og online markedsføring. Såfremt der er brugt stockbilleder fundet gratis online, så kan Kunden ikke opkræve rettighederne til disse, og det står Virksomheden frit at genbruge disse billeder til andre projekter.

Opsigelse af aftale:

Virksomheden er berettiget til skriftligt eller mundtligt at opsige parternes aftale med 7 dages

varsel, såfremt Kunden ikke overholder aftaler vedrørende 1) betalingsfrister, 2) aftalte møder, 3)

leverancer af materiale eller 4) i øvrigt ikke loyalt medvirker til den bestilte ydelses udvikling i

rimeligt omfang.
Virksomheden er desuden berettiget til at opsige parternes aftale, såfremt det viser sig, at Virksomheden ikke er i stand til at levere den bestilte ydelse.

Ved Virksomhedens opsigelse af aftalen, er Virksomheden berettiget til betaling for hele projektet, i form af den totalpris som fremgår af parternes aftale, uanset om dette er leveret, såfremt Virksomhedens opsigelse skyldes Kundens forhold.

Kunden kan ikke opsige aftalen.

Hosting:

Kunden er selv ansvarlig for rettidig betaling og/eller fornyelse af domæner eller tilsvarende.

Dette gælder også, hvis Virksomheden har erhvervet domænet eller tilsvarende på Kundens vegne.

Hosting faktureres forud på årsbasis, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne.

Sker der opdateringer eller ændringer via Kundens hosting- og domæneudbyder som på virker hjemmesiden, hæfter Virksomheden ikke for dette. Virksomheden hæfter hellere ikke, hvis Virksomhedens valg af hosting- og domæneudbyders opdateringer og/eller ændringer påvirker Kundens hjemmeside

Reklamation:

Kunden er pligtig til at undersøge produktet straks ved modtagelsen og senest 8 dage efter modtagelsen at reklamere over enhver mangel skriftligt. Overholder kunden ikke de anførte frister, fortaber kunden retten til at gøre manglen gældende.

Misligholdelse:

Såfremt kunden væsentlig misligholder nærværende salgs- og leveringsbetingelser og misligholdelsen ikke er afhjulpet inden 5 hverdage dage efter, at Virksomheden har fremsendt påkravsskrivelse om at afhjælpe misligholdelsen, er Virksomheden berettiget til og uden ugrundet ophold, at hæve aftalen.

Væsentlig misligholdelse anses som, men ikke begrænset til:

  • Kundens manglende betaling
  • Kunden ikke er tilgængelig under udviklingsforløbet
  • Øvrige hindringer, som kan tilregnes og som forhindrer Virksomheden i at opfylde aftalen.

Dersom kunden væsentlig misligholder nærværende betingelser, er Virksomheden, foruden at hæve aftalen, berettiget til at fakturere i overensstemmelse med, at aftalen var opfyldt.

Værneting:

Eventuelle tvister, som opstår vedrørende nærværende betingelser skal afgøres efter danske retsregler og ved byretten i Aalborg.

15.01.2025